Jysk Hest - Læs Om Den Her
Den jyske hest er en dansk hesterace, der foruden at være koldblodet også nedstammer fra de gamle, danske stridsheste og bondeheste. Disse heste stammer faktisk tilbage fra den noget mindre bronzealderhest. Det er altså en ældgammel og ærkedansk hesteslægt, som vi har med at gøre.
Den Jyske Hest er mest af alt kendt som en robust arbejdshest, men sådan har det ikke altid været. Det var først omkring starten af 1800-tallet man begyndte at anvende denne type hest i marken, hvor man forinden primært havde brugt stude, imens den jyske hest i højere grad blev brugt til at ride på og i forbindelse med kørsel.
Man har gennem tiden forsøgt at forædle hesten, blandt andet ved hjælp af kongelige hingste, desværre uden større succes. Da man blandede den med Yorkshire-Hingste fik man stor succes og nogle rigtig gode heste, men desværre holdte de gode gener ikke ved.
Efter en lang række mislykkede forsøg med avl, så fik man endelig den rene jyske hesterace tilbage. I 1862 blev den så blandet med en rød Suffolk-hingst, der har en stor del af æren for, at den Jyske Hest overlevede og klarede det så godt som race.
I midten af 1900-tallet var der rigtig mange Jyske Heste, faktisk flere hundrede tusinde, men i dag er der desværre kun 1000 tilbage.